Fredrik T. Olsson: Kædens sidste led

Kædenssidsteled” Kædens sidste led vil blive læst yderst på stolen med nedbidte negle” . Sådan afslutter forlaget bagsideteksten til bogen. Jeg tilføjer, at jeg faktisk glemte at trække vejret flere gange undervejs. Så kære læsere, I har nok forstået, at en spændende thriller hermed er anbefalet.
Verden er muligvis ved at gå under, så derfor kidnapper en hemmelig organisation den højtbegavede sprogforsker Janine og den svenske kryptolog William Sandberg. De to møder hinanden på et for dem ukendt europæisk slot, hvor deres opgave bliver at tyde en kodet meddelelse. Omkring dem begynder mennesker at dø af en ukendt sygdom og tiden er knap. Og intet er, som de først troede…..