Dorthe Nors kan fortælle historier så det sprøjter.  Hun debuterede i 2001 med romanen “So1639810ul”, siden er hun udkommet med romanerne “Stormesteren”, “Ann Lie” og sidste år med den lille prosalyriske roman “Minna mangler et øvelokale”.

I 2008 udkom hun med “Kantslag”, en fremragende novellesamling, som fik pæne anmeldelser i medierne. Alligevel er samlingen ikke på gymnasielærernes læselister som Naja Marie Aidts noveller, og det kan egentlig godt undre mig. Denne 2. udgave af novellesamlingen er helt sikkert et resultat af Dorthe Nors internationale gennembrud i USA. Novellerne er blevet oversat og trykt i førende amerikanske tidsskrifter, med The New Yorker og Harper’s Bazaar som de fornemste. Novellerne er også sat i forbindelse med Oprah Winfrey, – og så bliver det vist ikke større :-).

Det amerikanske gennembrud har helt sikkert sat sine spor i de danske litterære miljøer, og det skyldes ikke kun Dorthe Nors egen ihærdige eksponering i de sociale medier. Selveste Lars Bukdahl fra Weekendavisen, anmeldte 2. udgaven af Kantslag, og han giver den meget pæne ord med på vejen.

Novellerne er små velkomponerede skæbnehistorier i meget varierede miljøer. Titelnovellen handler om en kvinde, der lever sammen med en voldelig mand. Hun liggger på sengen ved siden af hans helt ubevægelige hånd. Jeg har læst novellen to gange, og forstod historien på forskellig måde, og sådan er det med Dorthe Nors noveller. De er letlæste samtidig med at de rummer dybder og tvistede stemninger. Der er mærkelige, humoristiske og groteske historier fortalt med intensitet og Peter Seeberg-format. De kan læses mange gange, og der er rigtig meget stof til en god gang bogsnak i læseklubberne.

Lån bogen på biblioteket

 

25 sept Ida Kirk Foged

Er du interesseret i rawfood, så har vi et godt tilbud til dig.

Ida Kirk Foged besøger biblioteket og fortæller bredt om fænomenet rawfood. Hun giver os en fornemmelse af, hvad det kan gøre for både krop og sjæl.  Vi har selvfølgelig også bøger om rawfood.

Læs mere og køb billet her

 

 

Hvordan føles og opleves det at være skizofren? Det kan være rigtig svært at forstå for os almindelige mennesker. Beate Grimsruds roman “En dåre 320xfri” hjælper læseren et skridt på vej til en bedre forståelse.

Beate Grimsrud er en både kendt og anerkendt forfatter, som er født og opvokset i Norge. “En dåre fri” er en roman som ligger tæt på forfatterens eget liv, og hovedpersonen Eli har mange fællestræk med forfatteren. Siden den tidlige barndom har Eli haft flere “stemmer” inde i sit hoved. Det er alle drengestemmer, som gerne vil diskutere og overtage styringen. Den første stemme som “besatte” Elis hjerne var Espen Askeladden, en eventyrfigur og teaterfigur, som Eli gerne ville spille i en skolekomedie da hun var 7 år gammel. Så kom Emil, Erik og Prins Eugen til. Erik er den mest problematiske af stemmerne, for han opfordrer altid til vold og ulykker.

Eli er en intelligent drenge-pige, som kæmper med stærk ordblindhed og et ret dårligt syn. Hun er dygtig til sport, og særlig fodbold og skiløb har hendes interesse. Hun vokser op i en frodig, varm og rodet kunstnerfamilie, hvor det er OK at være anderledes. På trods af ordblindhed er Eli stærkt tiltrukket af at arbejde med sproget, og digter og fortæller historier i lange baner. Hun søger ind på en forfatterhøjskole i Sverige, og hun bosætter derefter i Sverige resten af sit liv. Beate Grimsrud blev indstillet til Nordisk Råds Litteraturpris af både Norge og Sverige for denne roman, men hun vandt ikke. Det gjorde Gyrðir Elíasson med romanen “Mellem træerne”. Alligevel synes jeg det siger noget vigtigt om tyngden og kvaliteten i “En dåre fri”.

Elis skizofrene liv bliver en lang kamp med og mod stemmerne. Hun ryger ind og ud af psykiatrisk afdeling, og er konstant voldsomt medicineret for at holde dæmonerne fra døren. Der er i romanen nogle meget voldsomme beskrivelser af volden, smerten og tvangsfikseringerne. Alligevel mærker jeg ikke vrede mod personalet i Grimsruds beretning.

Jeg har lyttet mig igennem romanen som på dansk er oplæst af Vibeke Løngren Karlsen. Hun har en fin, blid og følsom stemme som passer meget godt til indholdet. Min eneste anke mod oplæsningen er, at oplæseren udtaler “lægge” som “ligge” langt de fleste steder. “Hun ligger sig på sengen” – udtaler Vibeke Løngren Karlsen. Jeg er sikker på at der i teksten står “lægger”, men det er nok et udtryk for, at ordet “lægge” er helt på vej ud af det danske sprog.

Lån bogen på biblioteket

Lån lydbogen på biblioteket

Der bliver født færre og færre børn med Downs Syndrom. Moderne teknologi giver de vordende forældre mulighed for allerede i det tidlige fossumfosterstadie at få konstateret om barnet har en kromosomfejl eller andre skader. De fleste vælger barnet fra, og får foretaget en abort.

Karin Fossum, den meget anerkendte norske krimiforfatter, har igen taget fat i en eksistentiel og filosofisk problemstilling. Konrad Sejer og Jacob Skarre er endnu engang makkerpar i romanen om Carmen Zita, Nikolaj og Tommy. De meget unge forældre til den 1½ år gamle Tommy, der er født med Downs Syndrom, mister deres barn ved en tragisk drukneulykke.

Sejer og Skarre har ikke tillid til den forklaring den unge mor kommer med, og selv om Sejer har sine egne problemer med helbredet, bliver han ved og ved med at opsøge Carmen for at få uddybet detaljerne omkring drukneulykken. Carmen er selv mere interesseret i at se godt ud, og mener at hun og Nikolaj da bare kan få et nyt barn “uden fejl og mangler”.

Hvordan det går for det unge par og Konrad Sejer må du selv læse. Romanen er genremæssigt lidt fejlplaceret som en krimi, men hele serien med kommissær Sejer – dette er nr. 11 i rækken – står som kriminalromaner, så derfor står den som den gør. Romanen er letlæst, har et fint sprog, og vil være godt egnet til en læsekreds. Krimilæsere vil formodentlig kede sig lidt over det langsomme tænksomme tempo, og jeg synes ikke denne roman er Karin Fossums allerbedste, men mindre kan også gøre det. Mine favoritter i Konrad Sejer-serien er  “Elskede Poona” og “Den som elsker noget andet”. Desuden var jeg meget begejstret for “Natten til fjerde november“, som er helt på højde med de allerbedste psykologiske thrillere.

Lån bogen på biblioteket

 

Jack_the_ripperJack the Ripper er (måske) afsløret, lød det i weekenden i flere aviser (bl.a. her i Berlingske) – når det måske snarere skulle have været: ”Ny bog underbygger gammel teori”. For det er ikke første gang, at den polske immigrant Aaron Kosminski sætter i forbindelse med den bestialske morder, der hærgede Londons gader i 1888.

Det forhindrer det nu ikke i at være en ganske spændende historie om efterforskningen ved hjælp af DNA-materiale, som man kan læse i Daily Mail – og som der naturligvis også er folk, der sætter spørgsmålstegn ved. Men gode historier er der mange af, når vi snakker Jack the Ripper, for han taler til fantasien, og der findes mange bud på, hvem han i virkeligheden var. Derfor har vi her samlet fem bøger, der kommer vidt omkring historien – både som faglitteratur og fiktion.

jack1 Patricia D. Cornwell er mest kendt for sine krimier, men hun har også prøvet kræfter med virkelighedens verden, og i fagbogen ”Portræt af en morder” peger hun på maleren Walter Sickert som den skyldige. Politiken priste bogen, bl.a. med ordene ”Det er spændende at se moderne efterforskningsteknikker, forbryderpsykologi og retsmedicinske metoder anvendt på autentiske forbrydelser fra Sherlock Holmes-tiden, og lige så spændende er det at læse om datidens politiarbejde, kriminologiske tænkning og lægevidenskab.”

Mindre imponeret var Politiken med den danske forfatter Erwin Neutzsky-Wulff forsøg med samme gåde i bogen, der blot hedder ”Jack the Ripper” og også byder på ENWs bud på en gerningsmand. I modsætning til Cornwell holder denne sig dog til, at den er skønlitteratur. Arbejderen fandt, at ” Neutzsky-Wulff tegner et fremragende billede af tiden, The Ripper-historien og hans bud på morderen er yderst kvalificeret.”

jack2Mit personlige bud på et uomgængeligt værk, hvis man vil læse en fiktiv indgang til de historiske begivenheder, er Alan Moore og Eddie Campbells monumentale og dystre graphic novel “From Hell“. Her udbygges der en kompleks sammensværgelse, der rækker bredt i samfundets lag, men også et perspektiv, der rækker frem i tiden. Det er ikke lys og let læsning, men det er et værk, man kan synke ned i. Hvis man tør.

Det er dog ikke alle, der kan holde sig til Jacks samtid, så han spøger stadig i krimier og gysere. Helt bogstaveligt, fristes man til at sige om Carina Evytts “Jack the Rippers lærling“, hvor kirurgen Thomas Lindberg bukker under for sin egen fascination af seriemorderen – og siden kontaktes af ham…i form af en kat. Det lyder måske sært, men som Gyseren.dk sagde i sin anmeldelse, er der tale om en horrorroman, der er perfekt til en mørk efterårsaften.

Sidst men ikke mindst har den populære krimiforfatter S. J. Bolton også brugt Jack the Ripper. I romanen “Rødt lys stop” er der tale om en morder, der lader til at gå i den fortidige flænsers fodspor, og en kvindelig kriminalbetjent lader til at være havnet i hans fokus. Jette Holst har anmeldt den her og peger især på den dygtige opbygning af plottet.

Jeg tror ikke, der er den store chance for, at spekulationerne om Jack the Rippers identitet er overståede med de nye beviser – men nogle gange er det også sjovere med mysteriet end svaret.

OgsådanblevdetMaren Uthaug kan tegne, men hun kan i den grad også skrive. Romanen Og sådan blev det er forfatterens skønlitterære debut fra 2013, og jeg er meget glad for, at en kollega anbefalede den. Uthaug har skrevet en varm og rørende fortælling om Kirsten, der tidligere hed Risten, dengang hun boede i det nordlige Norge. Hendes mor er same, faderen norsk, og han tager barnet med sig til Danmark, og de flytter begge ind hos Grete i Sønderjylland. Igennem hele barndommen tænker Kirsten på sin mor og savner hende og forstår ikke, hvorfor tingene er blevet, som de er.
Som voksen flytter Kirsten til København, får en søn med Niels, der er en barndomskammerat, og endelig beslutter hun sig for at opsøge sin biologiske mor i Nordnorge.
Romanen fortæller om vigtigheden af at kende og finde sine rødder for på den måde at føle sig som et helt menneske. For mig gav læsningen desuden et godt indblik i samekulturen, som i vores tid føles som meget fjern.

Maren Uthaug besøger Horsens Bibliotek i efteråret 2014. Jeg er spændt på at høre hende fortælle om denne roman og ikke mindst om kommende bogprojekter. Lad dem blive mange.

Nogle bøger fortjener at blive fundet!1280px-Shakespeare_and_Company_bookshop

Du kender det sikkert, hvad enten du er læsehest eller ej. Du har fået fingre i en bog, som du ikke kan lægge fra dig, og sidder efter endt læsning med en fornemmelse af, at du har været indblandet i noget helt unikt. Og det pudsige er, at du aldrig har hørt om bogen før!

Du har måske valgt den tilfældigt eller på grund af bagsideteksten eller omslaget. Eller måske har du fået den anbefalet af en ven. Det er med andre ord en bog, som aldrig har fået stor medieomtale, men ikke desto mindre har vist sig at være lidt af et litterært fund. Du har fået en læseoplevelse ud over det sædvanlige, og bogen står nu for dig som en lille perle i litteraturen.

Mange bøger forbliver oversete på den store litterære scene og får aldrig den mediebevågenhed de har fortjent. Nogle forsvinder i glemslen, mens andre lever i bedste velgående i små kredse, hvor de bliver dyrket af dedikerede fans. Det hænder også, at en roman pludselig finder vej ud i rampelyset efter flere års isolation i mørket bag mainstreamromaner og des lige.

Et nyere eksempel på dette er John Williams ”Stoner”, som er blevet udnævnt til den største amerikanske roman du aldrig har hørt om. Den udkom oprindeligt i 1965, men blev kort herefter tvunget i dvale på grund af lave salgstal. Det må siges, at have ændret sig i dag, hvor bogen er blevet en bastant bestseller.

I andre sammenhænge er det ikke blot en enkelt roman, men et helt forfatterskab, der rykkes frem i lyset. Tænk blot på Moby Dicks ”far”, Herman Melville eller på mørkemænd som Edgar Allen Poe og Franz Kafka, som først efter deres død blev anerkendt for deres litterære håndværk.

Når dette er sagt er der også bøger, som lever deres eget stille liv og beriger de mennesker, der tilfældigt er så heldige at få fingre i dem. Det er oversete bøger, anderledes bøger og bøger, hvor du helt uden forventninger kan gå hen og blive bjergtaget og efterladt med stof til eftertanke. Vi har her samlet en håndfuld af disse bøger. Og som den japanske forfatter Haruki Murakami siger: ”Læser du kun de bøger alle andre læser, tænker du også kun de samme tanker som alle andre”.

God læselyst!

 

Rafael Reig – ”Bloddryppende”reig

Af Jette Holst

Tre forsvundne kvinder, en fordrukken detektiv og et multinationalt firma med noget at skjule er hovedingredienserne i denne futuristiske krimi skrevet af spanske Rafael Reig.

Carlos Clot er detektiv med whiskyen Loch Lomond som speciale. En dag opsøges han af tre forskellige mænd, som hver især leder efter en kvinde.

Hr. Leontieff leder efter datteren Lovaina; Alfred J. Carvajal mistænker sin hustru Carol for at være ham utro; og forfatteren Luis María Peñuelas har mistet sin kvindelige hovedperson Mabel fra sin nye roman ”Bloddryppende”. Clot påtager sig sagerne, men intet er, hvad det giver sig ud for at være.

Rafael Reig har skrevet en vaskeægte hårdkogt krimi og puttet den ind i en fremtidig verden, hvor olien er sluppet op, hvor USA har invaderet Den Iberiske Halvø, og hvor genmodifikationer er en del af hverdagen. Stemningen er dyster, og bare den indledende sætning slår hele romanens tone an: ”Jeg vidste ikke, om jeg skulle omfavne ham eller skyde ham ned som en hest, der har brækket et ben, for at gøre en ende på hans mange lidelser”.

”Bloddryppende” er blevet sammenlignet med Ridley Scotts fantastiske film ”Bladerunner” fra 1982, og den sammenligning er ikke helt skæv. I hvert fald føles universet i de to historier beslægtede, og den desillusionerede detektiv Clot kan også minde om Deckard fra filmen. Bogen har et humoristisk islæt som når Clot klasker vers i lejligheden, som kryber frem efter den tidligere lejer, eller når tyve stjæler hovedet af en oversavet dame. Det er sort og morsomt.

Så kan du lide en hårdkogt krimi, som låner elementer fra westerns og science fiction, så skal du læse ”Bloddryppende”. Og har du aldrig læst en sådan roman før (det havde jeg for eksempel ikke), så skal du alligevel give bogen en chance. Den er nemlig anderledes, interessant og meget velskrevet.

 

E.L. Doctorow – “Homer & Langley”doctorow

Af Lida Wengel

Brødrene Homer og Langley Collyer blev i 1947 fundet døde i deres forfaldne hus omgivet af ubeskrivelige mængder af gamle aviser og andet ragelse. Ud fra denne virkelige historie har forfatteren skabt en myte om mennesker, der trækker sig tilbage og lader verden passere.

Den blinde Homer er fortælleren, og gennem ham hører vi USA’s historie fra forbudstiden og depressionen over 2. verdenskrig og den kolde krig til hippietidens frie fugle.

Bogen afviger derfor en smule fra den virkelige historie om Homer og Langley, der jo døde i 1947. Da brødrene bliver fundet er det i en lejlighed, der er overfyldt med 130 tons! ragelse. Heriblandt en veteranbil, en hestekæbe og mange rummeter aviser. Homer døde af dehydrering og underernæring og Langley fandt politiet først efter 3 uger under en dødsfælde han havde lavet for at forhindre forbrydere i at komme ind. En tragisk slutning på de to isolerede mænds liv.

Bogen er et fantastisk eventyr, og jeg er meget begejstret for den. Jeg kan tydeligt se både lejligheden og personerne for mig. Det står helt klart. Forfatteren giver os både humor, historie og poesi i en velfortalt historie. Og hvis du, som jeg, bliver interesseret i baggrundshistorien kan du finde artikler og fotos fra den på nettet.

 

highsmithPatricia Highsmith – ”Hvem er kat – hvem er mus”

Af Vibeke Johansen

Patricia Highsmith var en mester i at opbygge spænding og er ikke mindst kendt for sine dybdegående psykologiske portrætter. Hvis du ikke allerede har læst Tom Ripley bøgerne, så skynd dig at få fat på dem til ferien. Det bliver ikke meget bedre. ”Hvem er kat – hvem er mus”kan også anbefales, og hvis du ikke er til længere serier, er denne et godt alternativ.

Romanen er måske mest af alt en ”ikke-krimi”, forstået på den måde, at politiet og mange andre mistænker den amerikanske forfatter, Sidney Bartleby for at have slået sin unge kone ihjel. Men både Bartleby og læseren ved, at konen lever, selvom alt peger på, at han faktisk har slået hende ihjel.

Portrættet af Sidney Bartleby står stærkt, og han kan på sin vis minde om den storsvindlende og psykopatiske Tom Ripley. Jeg er begejstret og vil straks kaste mig over ”Januar har to ansigter”, som jeg heller ikke tidligere har læst. På trods af at begge romaner er fra 1965 holder de i den grad i dag.

Hvis du er en af de mange, der har været glad for at læse Gillian Flynns ”Kvinden der forsvandt”,så må du endelig kaste dig over”Hvem er kat – hvem er mus”. Jeg kan i hvert fald ikke lade være med at tænke, at Flynn har ladet sig inspirere af netop denne Highsmith-roman.

 

pigenHernán Rivera Letelier – ”Pigen der fortalte film”

Af Thomas Behrmann

Bogen med den spøjse titel er den første på dansk af den chilenske forfatter, men forhåbentlig ikke den sidste.

Maria Margarita bor med sin far og fire brødre i en fattig mineby i Chile. Moderen har forladt familien, og faderen er invalid efter en arbejdsulykke og sidder nu i kørestol. Han holder af at se dagen gå på hæld gennem bunden af en flaske vin.

Trods sparsom underholdning på Pampaen har byen dog en lille biograf. Her tog de alle hen, dengang familien stadig fungerede. Maria elskede film og den følelse af magi, der opstod, når mørket opslugte biografsalen. Men efter ulykken har alt ændret sig, og der er ikke længere råd til en biograftur til alle. Derfor bliver Maria på grund af sine gudbenådede fortælleevner udvalgt til at se film i biografen og fortælle om dem for faren og brødrene.Som ”filmfortællerske” underholder hun sin familie og senere det meste af byen, indtil noget en dag går galt.

Kærligheden til film er bogens hovedpulsåre. Det hele står og falder med film, og det er rundt om filmens magi, at karaktererne får liv. Film spinder drømme, håb og indre billeder og tilbyder for minebyens beboere et tåleligt vakuum i en farveløs tilværelse. Når filmspolen kører, er der fuld af liv og muligheder, men når den slutter, er der blot mørke og tomhed. Ingen ønsker at filmen skal slutte, men alle film har en afslutning. Filmens parallel til livet er tydelig bogen igennem.

”Pigen der fortalte film” er en velskrevet, fascinerende og magisk hyldest til fællesskabet, film og ikke mindst fortællekunsten. Derudover handler den om noget så både simpelt og kompliceret som livets gang – uforudsigelig som en film man ser for første gang og forudsigelig som gensynet.

 

ludwigThøger Jensen – et forfatterskab værd at lægge mærke til

Af Karin Hviid

Har du hørt om Thøger Jensen? Det er ikke en af de forfattere, der står mest blæst om, men siden jeg opdagede ham, har jeg fulgt hans udgivelser med stor fornøjelse. Han debuterede i 1998 med en lille samling superkorte noveller: ”I vores familie kan vi ikke lide ubåde” og har siden fået udgivet både kortprosa og romaner.

Én af romanerne hedder ”Ludwig”. Ludwig er en bidsk schæfer, men den har nu ikke hovedrollen. Det har en mand på 39 år, Niels, der flytter ind i en ejendom i Århus, hvor han skal være vicevært og havemand. Ejeren af huset (og af Ludwig) er den svenske pianist Åke. Han bor også i ejendommen, og han bliver Niels’ klaverlærer. For Niels har nemlig sat sig for, at han vil kunne spille klavermusik af Bach til sin 40 års fødselsdag. Når Niels får musiktimer hos Åke ligger schæferen under flygelet. Det er Niels ikke særlig tryg ved, og det ender også med at hunden går til angreb. Indimellem hører vi om de andre beboere i opgangen, og om Niels’ møde med Åkes ekskone. Hun kommer stadig i huset, for Ludwig er delehund.

Thøger Jensen skriver et dagligdagssprog, som er nemt at læse. Hans stil er minimalistisk, men årsagen til at jeg faldt for hans bøger, er hans lune måde at være minimalist på. Hans tekster er fulde af stemning og underfundige antydninger, og en enkelt sætning kan pludselig vende historien, så man får et nyt syn på personerne. Thøger Jensen skriver i bogstavelig forstand smalle bøger, men de kan læses af alle, der ikke lader sig skræmme af den korte form.

 

Ischmidtna Merete Schmidt – ”Fåresyge”

Af Nina Wegner

Fåresyge” af Ina Merete Schmidt er en tragikomisk roman af en dansk forfatter. Hvis du gerne vil have bekræftet alle dine fordomme om Norge og nordmænd så læs denne lille oversete litterære perle.

Romanen handler om Lars og Miriam, som er flyttet til Norge og har bosat sig laaaangt ude på landet. Lars er læge og nyder derfor pr. definition stor respekt i det lille samfund. Miriam derimod kniber det mere for.

Hun er tegner, og arbejder på en billedbog, som skal illustreres med nogle tegninger af får. Hun har fået forskud på arbejdet fra forlaget, men kæmper med en tegneblokering af de helt svære.

I stedet for at tegne får tegner hun uhyggelige billeder af de omgivelser hun er en del af. Hun er ensom, og savner kontakt i det lille nordnorske samfund. På et tidspunkt inviterer hun sig selv over til naboen med en pakke grillmad under armen. Naboparret viser sig at være meget religiøse, og Miriam bliver spurgt: ”Kender du Jesus?” og Miriam svarer: ”Ikke personligt, men jeg har da hørt om ham”.

Et stykke inde i romanen finder man som læser ud af, at Lars og Miriam er flygtet fra en altoverskyggende sorg. De har mistet en datter ved vuggedød, og deres parforhold er i krise. Det lyder som en sørgelig og tung historie, men tro endelig ikke det. Ina Merete Schmidt kan skrive smilet frem på en totalt overbevisende måde.

Historien om, hvordan Miriam er i færd med at udspionere sin nabo, mens hun har gemt sig inde i en busk er urkomisk. Lars kommer hjem fra arbejde og råber til hende, hvorfor hun står inde i busken. Det er meget pinligt på den morsomme måde. Romanen slutter overraskende og den får lige lidt ekstra skrue på komikken midt i den alvorlige sorgbearbejdelse og de ægteskabelige kriser.

Artiklen har været bragt i Horsens Folkeblad d. 19. juli 2014

StenansigterGribende og barsk historisk roman om danskernes angreb på Visby i 1361

Bondesønnen Jakob drager i 1350-erne til Århus for at blive stenhugger, og nogle år senere ender han i Visby på Gotland. Her falder han godt til, og ender med at gifte sig med bondedatteren, Elin, som han får to børn med. Selvom han ind i mellem må høre for sin danske accent, er han et fuldt accepteret medlem af samfundet og har mange venner i byen. Men tiderne er usikre, og i 1361 rasler den danske konge, Valdemar Atterdag, med sablen.

Valdemar vil have del i de mange penge, der strømmer gennem Visby, og snart er øen under angreb, og Jakobs danske herkomst skaber problemer for familien. Jakob må træffe et umuligt valg mellem samvittigheden og pligten, og ikke en gang troen på den Almægtige Gud, som ellers altid har været en støtte for ham, hjælper Jakob denne gang.

Historien om Jakob stenhugger er også fortællingen om et af de blodigste slag i Norden. Omkring 1800 mand blev slagtet foran Visbys mure af kong Valdemars professionelle hær, og efterfølgende overgav byen sig uden kamp. Man ved ikke, om Visby borgerne bevidst overlod bondehæren til dens skæbne, men i ”Stenansigter” giver Martin Petersen sit bud på, hvad der kan være foregået.

En gribende roman om et menneske, som må træffe et umuligt valg, såvel som en spændende beretning om et drabeligt øjeblik i den nordiske historie. Kort sagt – absolut anbefalelsesværdig.

Lån bogen på biblioteket

Læs om slaget ved Visby

 

afingentingAf ingenting er første bind i Vibeke Marx’ fine trilogi om kvinder igennem 4 generationer.

Romanen handler om hittebarnet Drine, som vi møder på Børnehjemmet Vibeshøj i begyndelsen af 1900-tallet. På hjemmet regerer MOR, og streng disciplin er hendes kæphest. Pigerne har det ikke bedre end godt, men heldigvis finder Drine og Ena hinanden. Forældreløse, som de begge er, opfinder de et slægtskab. De bliver søstre. Efter konfirmationen kommer Drine ud at tjene, og vi følger hende til sent i livet, hvor hun har både børn og børnebørn. Drine bliver aldrig lykkelig. Hun lærer at leve med skammen, som desværre på sin vis nedarves til de kommende generationer. Dem kan læserne møde i Sortehusene og til dels i Nederste skuffe.
Vibeke Marx skrev først om Agnes på 80 og hendes datter Kirsten i Sortehusene, og forfatteren fortæller, at hun vidste at hun før eller siden måtte fortælle historien om Kirstens datter, Tine. Det blev så til sidste bind i trilogien, Nederste skuffe.
Nu er trilogiens så fuldent med første bind i serien, så fremtidige læsere kan tage fat på fortællingerne om Drine, Agnes, Kirsten og Tine i kronologisk rækkefølge.
Og det håber jeg, at rigtig mange vil gøre 🙂

 

 

OprørFor nogen tid siden læste jeg ”Jomfruen fra Norge” af Tore Skei, som handlede om magtkampene i Skandinavien i Middelalderen. Bogen starter med fortællingen om den norske prinsesse Margrete, som pludselig kommer i spil til Skotlands trone, da den skotske konge dør uden en mandlig arving. Selvom det var en fagbog, læste jeg den som en roman, fordi emnet er så spændende. Stor var min glæde derfor, da jeg opdagede, at Robyn Young netop har udgivet romanen ”Oprør”, som handler om samme periode, blot set fra skotsk side, og er første del af en trilogi.

Historien fortælles ud fra den unge Robert Bruce. Hans bedstefar blev af den nu afdøde konge udnævnt som arving, men i stedet ender kronen i første omgang hos arvefjenderne, slægten Comyns kandidat. Vi følger Roberts opvækst og den påvirkning de politiske omvæltninger har for familien. Hvordan han tjener under den engelske konge, som på et tidspunkt bliver udnævnt til overherre over Skotland, og hvordan han langsomt finder frem til sin egen rolle i historien.

Før disse to bøger kom min eneste viden om den skotske borgerkrig fra filmen ”Braveheart”. Det har været rigtig interessant at få lidt mere viden puttet på, samtidig med at jeg følte mig rigtig godt underholdt af romanen, som med sin blanding af action, historiske facts og indsigt i magtspillet i middelalderens Skotland og England gled ned som en is på en varm sommerdag.

Lån bogen på biblioteket