Video: Høholt - across a Peninsula

I øjeblikket viser vi den smukke timelapse video ‘Across a Peninsula’ af fotograf Jonas Høholt på storskærm i stueetagen på Horsens Bibliotek.

Videoen er en samling af Høholts bedste timelapse-videoer gennem 7 måneder, der er kogt ned til lidt over to minutter. Den er optaget på udvalgte steder i Jylland fra Djursland i øst til Hanstholm i vest og viser himmelfænomener, som kun få mennesker har set med det blotte øje, fra dansende nordlys til Mælkevejens stjerner.

Timelapse er en teknik, hvor kameraet optager langt færre billeder pr. tidsenhed end den hastighed, de ses med, hvorved tiden synes at gå hurtigere, når filmen vises ved normal hastighed.

Du kan også se filmen her.

Se andre af Jonas Høholts fotos her.
Se også Jonas Høholts videoer på Vimeo her.

HeavyFilmstriben er nu klar med den ultimative historie om heavy metal-musikken. Fire dokumentarfilm af den canadiske musiker Sam Duun giver et fornemt indblik i genren på en måde så det også er interessant for andre end unge mænd i sort tøj med langt hår.

Heavy Metal

Metal evolution 1:4 – Dokumentarfilm om  Metal historien fra de første tunge riffs, som skræmte livet af en uforberedt verden i 1960’erne til i dag, med heavy metal som en af de mest populære genrer af musik. Med alle de største navne, fra puddel hård rock til thrash metal, er dette den ultimative historie om alt det, der kan kaldes Metal. Indeholder: Pre-Metal – Early Metal US – Early Metal UK.

Metal evolution 2:4 – Dokumentarfilm om  Metal historien fra de første tunge riffs, som skræmte livet af en uforberedt verden i 1960’erne til i dag, med heavy metal som en af de mest populære genrer af musik. Med alle de største navne, fra puddel hård rock til thrash metal, er dette den ultimative historie om alt det, der kan kaldes Metal. Indeholder: New Wave of British Heavy Metal – Glam – Trash.

Metal evolution 3:4 – Dokumentarfilm om  Metal historien fra de første tunge riffs, som skræmte livet af en uforberedt verden i 1960’erne til i dag, med heavy metal som en af de mest populære genrer af musik. Med alle de største navne, fra puddel hård rock til thrash metal, er dette den ultimative historie om alt det, der kan kaldes Metal. Indeholder: Grunge – Nu-Metal – Shock Rock.

Metal evolution 4:4 – Dokumentarfilm om  Metal historien fra de første tunge riffs, som skræmte livet af en uforberedt verden i 1960’erne til i dag, med heavy metal som en af de mest populære genrer af musik. Med alle de største navne, fra puddel hård rock til thrash metal, er dette den ultimative historie om alt det, der kan kaldes Metal. Indeholder: Power Metal, Progressive Metal, Extreme Metal.

Se filmenen på Filmstriben.dk

Det svenske kulturmiljø er ramt af et stort og chokerende tab, da nyheden kom frem om, at den Oscarvindende Malik Bendjelloul var afgået ved døden i går, tirsdag, i Stockholm. Der er endnu ikke kommet nogle oplysninger omkring hvad der ligger bag det tragiske dødsfald.

Den talentfulde filminstruktør blev kun 36 år gammel, og stod bag den anmelderroste dokumentarfilm, Searching for Sugar Man, som også vandt en Oscar i 2013 for Bedste dokumentarfilm.

Malik Bendjelloul. Foto: Anders Wiklund/Scanpix
Malik Bendjelloul. Foto: Anders Wiklund/Scanpix

Searching for Sugar Man handler om den amerikanske sanger Sixto Rodriguez, som på mystisk vis forsvandt fra søgelyset for mange år siden. Han er mere eller mindre ukendt i sit hjemland, USA, men har på imponerende vis opnået en kultstatus i Sydafrika under tiden med Apartheid. Der florerede rygter om, at han havde begået selvmord på scenen – men hvad er virkelighedens historie om den talentfulde musiker?

Dokumentarfilmen var i følge Svenska Dagbladet, den mest sete dokumentar i biografen i Sverige nogensinde. Malik Bendjelloul sørgede for, at Sverige vandt sin første Oscar i over 60 år.

En kærlighedserklæring i lyd og billeder
Dette indlæg skal ikke se sig fri for et lille personligt indslag om Malik Bendjellouls imponerende dokumentarfilm. Jeg er villig til at vove mit skind på, at det er nærmest umuligt at se denne film uden at blive en lille smule forgabt i den fascinerende historie, og ikke mindst musikken.

Rodriguez’ stille og ydmyge personlighed skinner igennem på både skærmen og i hans musik – og Bendjellouls portræt af manden er ikke mindre end perfekt. Man mærker tydeligt, at dette er en historie, som Bendjelloul bare ikke kunne lade ligge. Han har udtalt flere gange, at han simpelthen blev nødt til at fortælle den – uanset hvor mange kampe han måtte tage for at få finansielle midler samlet sammen. Verden skulle kende Rodriguez’ historie – og hans stålvilje betalte sig også i sidste ende.

Og som dokumentarfilm-elsker, skal der lyde et hjertens tak herfra til Bendjelloul – og hvis du skulle sidde derude, og endnu ikke have set filmen, så vil jeg inderligt anmode dig om at enten låne den her på biblioteket eller streame den via Filmstriben. Du vil ikke fortryde det – og måske ender du med at forelske dig i historien og musikken ligeså meget som jeg gjorde (og millioner af andre verden over).

cover

Lån Searching for Sugar Man på biblioteket

Lån soundtracket fra filmen på biblioteket

Stream Searching for Sugar Man via Filmstriben

Du kan læse mange flere tips til spændende dokumentarfilm her.

Filmcentralen
FILMCENTRALEN. Alle danskere får nu adgang til en streamingtjeneste med kort- og dokumentarfilm.

Har du lyst til at se eller gense Jørgen Leths portræt af Søren Ulrik Thomsen “Jeg er levende”Vil du vide, hvor du kan se den Oscarnominerede “The Act of Killing”? Eller leder du efter nogle gode film til børnene?

Find filmene på Filmcentralen / For alle, Det Danske Filminstituts nye streamingtjeneste med kort- og dokumentarfilm, som åbner 10. april.

På Filmcentralen er der både aktuelle film og klassikere. Der er filmperler for alle: animation for de yngste, prisvindende kortfilm, kunstnerportrætter, film om Danmark og den store verden. Propagandafilm, eksperimentalfilm og debatfilm, der har rykket politiske dagsordener. Film, der får os til at se virkeligheden med nye øjne.

Filmene på Filmcentralen er primært danske. Der kommer hele tiden nye film til, og ældre titler bliver fremhævet, når der er aktuel anledning. Filmcentralen bliver desuden en platform, hvor den nydigitaliserede filmarv sættes i spil for nye generationer.

Læs mere på DFI’s hjemmeside

Klik ind på Filmcentralen

Klik ind på Filmstriben

Det er et godt spørgsmål – kan vi blive klogere? Mange vil mene at den rette dokumentarfilm kan åbne dine øjne, bevæge dine følelser og give dig et særligt indblik i en anden verden end den du befinder dig i på hverdagsbasis. Den rette dokumentarfilm kan være en flugt eller en fornyet bevidsthed. Uanset hvad dokumentaren gør ved dig – så er det væsentlige, at den gør noget.

Det har været et helt fantastisk halvår med spændende visninger i Dokumentarklubben, og nu nærmer vi os den sidste visning i denne omgang. Den finder sted d. 26. marts, hvor vi viser den spændende dokumentar om den kinesiske kunstner og systemkritiker Ai Weiwei, Ai Weiwei: never sorry.

Her får du 10 fantastiske tips til dokumentarfilm, som du kan streame på Filmstriben fra din lænestol. Dokumentarfilm som i høj grad gør noget ved dig på den anden side af skærmen.

Rigtig god fornøjelse.

Exit through the gift shop (2010)
Banksy – verdens førende graffitikunstner – har lavet denne kontroversielle og anmelderroste film. Den excentriske franskmand Thierry Guetta dokumenterer underjordisk graffiti kultur, når han får chancen for at filme Banksy, ikonet uden ansigt, superstjernen, der malede en mur på Vestbredden og overlevede. Men det går ikke helt som Guetta regner med.

Kilde: http://www.banksyfilm.com
Kilde: banksyfilm.com

Fahrenheit 9/11 (2004)
Med udgangspunkt i terrorangrebet mod World Trade Center og Pentagon den 11. september 2001 tegner instruktøren Michael Moore gennem en mosaik af filmklip, dokumentationer og analyser et kritisk portræt af George W. Bush’ regeringsperiode frem til valget i 2004. Filmen modtog De Gyldne Palmer ved Cannes filmfestival 2004.

Gasland (2010)
Kritisk analyse af de amerikanske gasselskabers udvinding af naturgas i den amerikanske undergrund: Selskaberne hævder at kunne levere miljørigtig energi, men bruger ikke miljøbeskyttende udvindingsteknikker. De mange negative miljø- og sundhedsmæssige følgevirkninger kortlægges.

Kilde: one.gaslandthemovie.com
Kilde: one.gaslandthemovie.com

Dirty wars (2013)
I den aktuelle, kritikerroste og knivskarpe dokumentarfilm ’Dirty wars’ følger vi journalist Jeremy Scahills granskning af JSOC, Joint Special Operations Command. En amerikansk specialstyrke kommando som opererer globalt uden for loven med henblik på at fjerne Amerikas fjender.

De udvalgte (2013)
I dokumentarfilmen “De udvalgte” følger vi en gruppe burmesiske flygtninge, der opholder sig illegalt i Kuala Lumpur og hvis eneste virkelige fremtidshåb er et nyt liv i Europa. Filmen giver et unikt indblik i flygtningenes baggrund og virkelighed. Filmen følger dem gennem de altafgørende interviews og undersøgelser hos Udlændingestyrelsens delegation. Afskeden med alt, hvad de hidtil har kendt og vejen ind i et nyt liv på dansk jord. Vi følger deres drømme og ønsker for ankomsten til Danmark. Deres angst for at blive afvist, frygten for fremtiden, ønsket om at være tryg og mest af alt – at deres børn kan være trygge…

Kilde: dfi.dk
Kilde: dfi.dk

Et forbandet år (2012)
Tre teenagere mellem 15 og 18 år har det til fælles, at deres mor eller far er kræftsyg eller død af kræft. Det er unge mennesker, der er fulde af livskraft. De er i færd med at løsrive sig fra deres forældre, samtidig med at de ved, at de måske snart vil miste dem for altid. De unge fortsætter med at gå til sport, til fester og til eksamen midt i en hverdag med kemoterapi, død og sorg.

Searching for Sugar man (2012)
Dokumentar-filmen ‘Searching for Sugar Man’ handler om den amerikanske sanger og sangskriver Rodriguez, som er ret ukendt i USA, men er kult i Sydafrika under Apartheid. Der går rygter om, at han har begået selvmord på scenen. Er de rygter sande? Det forsøger to sydafrikanere at klarlægge i filmen. Filmen vandt en Oscar i 2012.

Kilde: Doxbio
Kilde: Doxbio

Catfish (2010)
To filmskabere får færten af en historie, da den enes bror Nev bliver kontaktet af en mystisk kunstnerfamilie på Facebook. Uskyldige chats forvandles til intensiv net romantik, da Nev og familiens ældste datter falder for hinanden. Det er her, historien tager en ny drejning, og dokumentarfilmen bliver til en reality thriller ingen kunne have forudset. “Catfish” er en unik, sjov og spændende film, der afspejler den moderne online-verden mørke bagside.

Det gode liv (2010)
I en lille portugisisk by tæt på havet bor to danske kvinder – moderen Mette på 83 år og datteren Anne Mette på 56. Hele livet har de været rige; men nu er pengene sluppet op. Et liv levet på første klasse er erstattet af ubetalte regninger og konstant angst for ikke at kunne betale huslejen. Datteren som aldrig har arbejdet en dag i sit liv er nu tvunget til at lægge sin dekadente livsstil på hylden og forsøge at finde et job. Men det er lettere sagt end gjort i et Portugal ramt af økonomisk krise, når man har et tomt CV og en rigmands-attitude.

Kilde: dfi.dk
Kilde: dfi.dk

Mission Kvindehandel (2010)
Det anslås, at der i 2010 er ca. 2.500 udenlandske prostituerede i Danmark. En del af dem er ofre for international kvindehandel, trafficking, og Københavns Politi indsatte i 2008 en specialenhed til at bekæmpe det. Filmen følger enhedens efterforskning i den danske sexindustri og er med de steder, hvor kun politiet, de prostituerede, håndlangerne og bagmændene færdes. Gennem telefonaflytninger, overvågning, gadeaktioner og detektivarbejde er politiet konstant på jagt efter vidner og beviser, der kan fælde bagmændene. Filmen afdækker udfordringerne i mødet mellem specialenhedens intentioner og en globaliseret verden af illegal migration, fattigdom og voodoo.

Kunne du tænke dig at se en dokumentarfilm på biblioteket? Så viste vi den inspirerende dokumentarfilm Sepideh – drømmen om stjernerne tilbage i januar – læs meget mere om filmen her.

SepidehHvis du gik glip af filmen “Sepideh”, da vi viste den på Horsens Bibliotek i januar, har du nu chancen for at se den på Filmstriben.

Instruktøren Berit Madsens første lange dokumentarfilm portrætterer den unge iranske kvinde Sepideh, som allerede fra en tidlig alder har drømt om at blive astronaut. Filmen skildrer hendes kamp for at dyrke sin store passion, stik imod de normer som hendes familie og andre har opstillet. Sepideh er symbolet på en ny generation af unge iranske kvinder, som kæmper for deres rettigheder. I hendes tilfælde går kampen ud på at komme på universitetet, og på at få frihed til at tilbringe natten med andre unge, som også er interesserede i at studere himmelen og blive klogere på universets hemmeligheder.

Se filmen på Filmstriben

Læs mere på Det Danske Filminstituts hjemmeside

Årets dokumentarfilm var stærke sager.
I løbet af 2013 har vi set otte film i Dokumentarklubben på Horsens Bibliotek spændende lige fra filmen Svend om folketingsmanden Svend Auken, Filmplakaten til Svend, viser Svend Auken bagfra i hvid skjorte med armene løftet som en dirigent over den nærmest absurde polske Necrobusiness, hvor en bedemand har fundet en bizar fidus til at tjene en ekstra skilling, til den bevægende Et forbandet år, om børn, der er berørt af kræft – enten som patienter eller som  pårørende.
Efter filmen fortalte sognepræst Ragnhild Kristensen om sorggrupper, og de fremmødte kunne også fortælle om deres erfaringer med børn og kræft. Læs mere om filmen, og hvor du kan søge mere information og hjælp her.

Gik du glip af arrangementerne, kan du stadig se filmene på Filmstriben.dk, ligesom det også er her, du finder masser af andre gode film for både børn og voksne.

2014 bliver også et godt film-år på biblioteket

Du kan godt begynde at glæde dig til næste år, hvor der både er spritny og gennemprøvede dokumentarfilm på plakaten:

Den 29. januar klokken 16.60 viser vi  for eksempel  filmen Sepideh på Horsens Bibliotek.
Sepideh er en iransk teenagepige, der er bidt af stjernehimlen. Hun drømmer om at uddanne sig til en fremtid, der begynder med noget med “astro-“. Gerne astronaut eller astronom.  Det er en høj ambition i sig selv, og det bliver ikke nemmere af, at familien har helt andre planer for hende. Filmen har fået en flot modtagelse, og den danske instruktør Berit Madsen var med i konkurrencen om at vinde “dokumentarfilmenes gylde palmer” på festivalen IDFA i Amsterdam for filmen.

Det er ikke kun i Horsens, at folk med hang til gode dokumentarer kan få sig et fix.
To damer sidder på en bænk. De har begge solbriller på.
I Brædstrup blænder vi den 6. februar klokken 17.00 op for den tankevækkende film Det gode liv. Eva Mulvads film om en mor og datter med dansk baggrund, der er faldet fra den øverste overklasses tinder, og nu må hutle sig igennem på morens pension i Portugal.
Selvom datteren Annemette er fuldvoksen, har hun svært ved at forlige sig med tanken om at skulle forsørge sig selv. Hun er nemlig opdraget til at tro at champagnen ville blive ved med at flyde og poolparties’ene aldrig ville stoppe. At arbejde for føden er derfor et stort tabu for hende.
Hvordan mor og datter klarer den, kan du se sammen med andre filmnørder på Brædstrup Bibliotek, eller – hvis du ikke kan vente til det nye år – på Filmstriben.dk

Hold øje med hjemmesiden her, hvor vi løbende annoncerer flere filmaftener. Eller tag en folder, når du er på biblioteket.

 

 

Lej_en_familie_plakatKunne du forestille dig at leje en familie til at erstatte din egen for at undgå potentielle ydmygelser og konflikter? Umiddelbart lyder det absurd, men det er ikke desto mindre praksis i Japan og omdrejningspunktet i Kaspar Astrup Schröders dokumentarfilm “Lej en familie”, som er første film i efterårets Dokumentarklub.

”Lej en familie” er den unikke og uforudsigelige historie om Ryuichi Ichinokawa og hans usædvanlige liv. På overfladen er Ryuichi en almindelig japansk mand. Han er 44 år gammel, gift, far til to drenge og lever tilsyneladende et ganske normalt familieliv. Men Ryuichi har en hemmelighed. Ved siden af sit job på posthuset, ejer han nemlig selskabet Hagemashi Tai, hvor han lejer statister ud til folk, der har brug for en stand-in for et familiemedlem, en veninde eller en barndomsven.

Selvom historien virker usandsynlig set med danske øjne, giver foretagendet god mening i et samfund som det japanske. Japanerne lærer fra barnsben, at de ikke skal følge deres egne personlige instinkter og holdninger, men i stedet gøre det, der forventes af dem. Man gør alt for at opretholde en families pæne og glansfulde facade, fortæller Kaspar Astrup Schröder.

Aftenen indledes med en kort introduktion, og efterfølgende er der lejlighed til at diskutere filmen.

Filmen vises onsdag d. 18. september kl. 16.30 i Salen på Horsens Bibliotek, og der er gratis adgang.

TestamentetHer i sommertiden er det ikke fjernsynet, der trækker mest, så måske så du ikke den fremragende danske dokumentarfilm “Testamentet”, der blev vist på DR for nyligt. Men fortvivl ikke, for næste gang det regner, kan du se den på Filmstriben.

Henrik har store problemer. Hans kæreste er skredet, hans stof-og alkoholmisbrug er helt ude af kontrol og han er i dyb gæld. Da alt er allermest dystert og hans problemer synes uovervindelige, bliver en dør til et nyt liv åbnet. Henriks velhavende bedstefar dør og efterlader ham en formue. Men løftet om penge gør at en sand krig bryder ud i Henrik’s familie og mange års svigt og forræderi bliver afsløret.

Se filmen hjemmefra

Bombe11′ 09” 01
11 instruktører fra vidt forskellige lande giver i hver deres film af en varighed på 11 minutter, 9 sekunder og ét billede et stærkt personligt syn på terrorangrebet på World Trade Center og Pentagon.
Lån den på biblioteket

mightyA mighty heart
Den amerikansk-jødiske journalist Daniel Pearl bortføres i 2002 i Karachi, Pakistan, under sit arbejde og eftersøges af myndighederne og af sin gravide, franske kone Mariane.
Lån den på biblioteket

Afsløringen
Den egyptisk fødte amerikanske kemiingeniør Anwar El-Ibrahim arresteres på vej hjem fra en kongres i Sydafrika af CIA anklaget for terrorisme og udsættes for tortur.
Lån den på biblioteket

ARlington.jgpArlington Road
Hvor godt kender du dine naboer? Michael er collegelærer i amerikansk samfundshistorie med speciale i terrorisme. Han bor alene med sin søn på Arlington Road i et ganske almindeligt Washington forstadskvarter. En dag på vej hjem ser han en dreng vakle blødende rundt midt på vejen.
Se den på Filmstriben

Baader Meinhof komplekset
Politivold mod demonstranter og Vietnamkrigen er blandt de undertrykkende samfundsforhold, der danner et undergrundsmiljø i Berlin, der fører til dannelsen af terrorgruppen Rote Armee Fraktion.
Lån den på biblioteket

Body of lies
Roger Ferris er CIA-agent i marken, og jagten på en prominent Al-Queda-leder fører ham til Jordan. Han får hjælp af kollegaen Ed Hoffman, der trygt hjemme i USA følger alle begivenheder på sikker afstand. Det umage par bruger alle forhåndenværende kneb for at nå deres mål.
Lån den på biblioteket

CarlosCarlos
Filmen følger den venezuelanske militante marxist Ramirez Sánches, kaldet Carlos – Sjakalen – liv gennem 1970erne og 1980erne. Hans kamp for Palæstinas befrielse overskygges af mere selviske motiver.
Lån den på biblioteket
Se den på Filmstriben

Flugten
Korrespondenten Rikke Lyngvig bliver bortført af terrorister i Afghanistan. Døden synes uundgåelig, da hendes fangevogter Nazir hjælper hende til flugt. Rikke Lyngvig kommer hjem til Danmark som en sand heltinde og fortier, at Nazir hjalp hende. Det får konsekvenser!
Lån den på biblioteket
Se den på Filmstriben

Four_lionsFour lions
Omar er leder af en lille gruppe inkompetente britiske muslimske mænd, der planlægger at starte hellig krig ved bl.a. at sprænge den lokale moské i luften! Bomberne skal bl.a. fremstilles af farlige stoffer, som de har købt på Amazon.com.
Lån den på biblioteket
Se den på Filmstriben

HamiltonHamilton – i nationens interesse
Agent Carl Hamilton er på farlig mission og finder ud af, at svensk producerede granater stjæles, og lejesoldater med profit for øje puster til terror. Men også en svensk minister er i fare i et djævelsk spil, som Hamilton vinder. Men med sin sjælefred som pris!
Lån den på biblioteket

London_RiverLondon River
Både Elisabeth Sommers og fransk-afrikanske Ousmane tager til London for at lede efter deres børn. De frygter, at børnene kan være blandt ofrene efter terrorbombningen af en bus.
Lån den på biblioteket
Se den på Filmstriben

MogadishuMogadishu flight 181
Palæstinensiske terrorister kaprer i 1977 et tysk turistfly for at få løsladt 11 tilfangetagne Rote Armee-medlemmer. Da Tyskland nægter at imødekomme kravet må kaptajnen ofre sit liv, da flyet når til Somalia.
Lån den på biblioteket

München
Da en gruppe palæstinensiske terrorister dræber de israelske deltagere ved olympiaden i München, tøver Israel ikke med gengældelse. Den tidligere sikkerhedsvagt Avner bliver valgt som leder af en hemmelig enhed, der får til opgave at likvidere de palæstinensiske terrorister.
Lån den på biblioteket

Paradise now
De to palæstinensiske unge Salid og Khaled udvælges til at lide martyrdøden ved en selvmordsaktion i Tel Aviv.
Lån den på biblioteket
Se den på Filmstriben

SkyggenSkyggen
En navnløs forfatter får til opgave at gennemskrive den afgåede engelske premiereminister Adam Langs erindringer. Under arbejdet afslører han Langs hemmelige aftaler med USA om udlevering af terrormistænkte.
Lån den på biblioteket
Se den på Filmstriben

UnthinkableUnthinkable
En amerikansk statsborger konverterer til islam og placerer atombomber tre steder i USA. FBI-agent Helen Brody og en utraditionel forhørsleder H. sættes på den opgave at få sandheden ud af terroristen. Det bliver til en kamp på liv og død om menneskerettigheder og muligheden for at redde tusindvis af menneskeliv.
Lån den på biblioteket
Se den på Filmstriben

Vejen til Guantanamo
Fire britiske muslimer drager til Pakistan til den ene bryllup, tager til Afghanistan under den amerikanske invasion og havner i det berygtede Guantanamo-lejr på Cuba, anklaget for terrorisme.
Lån den på biblioteket
Se den på Filmstriben

Tv-serier:

 BlekingegadeBlekingegade
Millionkuppet mod Danske Bank i 1983 i Lyngby indleder den store serie om Blekingegadebanden, der i fiktionens form og med opgøret mellem politimanden Jørn Moos og bandelederen Jan Weimann som omdrejningspunkt dramatiserer en usædvanlig forbrydelse.
Lån den på biblioteket

HomelandHomeland
Soldaten Nicholas Brody modtages som krigshelt efter løsladelsen fra 8 års fangeskab i Irak. Men CIA-agenten Carrie Mathison søger at afsløre, at Brody i virkeligheden er agent for Al-Queda og planlægger et angreb mod USA.
Lån den på biblioteket

Dokumentarfilm:

34.08
Terror i guds navn
Diskussion af den nye terrortrussel på europæisk jord og i særdeleshed Danmark, samt om Pakistan og afghanistans rolle i den globale terrorisme.
Lån den på biblioteket
Se den på Filmstriben

Blekingegadebanden34.31
Blekingegadebanden
I denne dokumentarfilm sættes billeder på et af de mest dramatiske og foruroligende kapitler i nyere dansk kriminalhistorie. For at skaffe penge til Palæstinensernes frihedskamp, planlagde og begik Blekingegadebanden både røverier og kidnapninger, indtil de til sidst blev afsløret.
Lån den på biblioteket
Se den på Filmstriben

Bombemordet34.31
Bombemordet i Søllerødgade
Dokumentarfilm der fortæller historien om bombeattentatet mod Internationale Socialisters kontor, hvor den 29-årige venstrefløjsaktivist Henrik Christensen mistede livet, og om den politiske samtid og politiets efterforskning, der aldrig ledte til en opklaring af mordet.
Lån den på biblioteket

34.38
Terrorister i naturens navn
I december 2005 arresterede FBI en gruppe unge miljøaktivister fra gruppen Earth Liberation Front, der af idealistiske grunde udøvede brandattentater mod forskellige firmaer. Navnlig følger vi aktivisten Daniel McGowan, mens han venter på at blive dømt for sine handlinger.
Se den på Filmstriben

91.95
Power and terror
I en samling af forelæsninger, interviews og taler rettes en kritik mod den dobbeltmoral og det hykleri der gennem tiden, ifølge Noam Chonsky har kendetegnet USA og andre stormagters udenrigspolitik, samt et bud på verdensbilledet efter Iraqkrigen.
Se den på Filmstriben

98.636
The flight that fought back
11.9.2001 gjorde passagererne på Flight 93 oprør mod de terrorister, der havde taget kontrol over flyet. Med hjælp fra autentiske lydoptagelser, historier fra familie og venner fremlægges den virkelige historie om flykapringen.
Lån den på biblioteket

surviving98.636
Surviving 9/11
En gruppe mennesker, der oplevede 11. september på egen krop, fortæller om dagen, der forandrede deres liv for altid.
Lån den på biblioteket

99.4 Cesur, Abdul Kadir
Terrorist ved et tilfælde
Da den unge muslim Cem læser, at en jævnaldrende ung mand er blevet dømt for at planlægge et terrorangreb, stiller Cem sig selv spørgsmålet: Hvorfor blev Abdul Kadir terrorist? De er begge født og opvokset i Danmark og børn af tyrkiske indvandrere. Hans søgen efter svar fører ham bl.a. til Bosnien, hvor han interviewer Abdul Kadir i fængslet.
Lån den på biblioteket
Se den på Filmstriben