Børn & forældre

”Shhhhh… man skal være stille på biblioteket!” Nej, ikke her.

På børnebiblioteket er der plads til alle uanset om du vil lege, spille, læse eller blot hænge ud.

Er du barn, er du et barns voksen, er du lidt barnlig eller interesserer du dig bare for billedbøger, børnefilm, spil til børn eller…? Så er børnebiblioteket lige noget for dig!

  • Aktiviteter for børn
    I løbet af året får vi besøg af sjove og farverige børneteaterforestillinger og i ferierne tilbyder vi forskellige arrangementer. Du kan f.eks. deltage i konkurrencer, høre forfattere fortælle om deres bøger eller deltage i kreative workshops.
    Se mere på ”Det sker”
  • Palles Gavebod
    Pallesgavebod.dk er børnebibliotekernes helt egen hjemmeside. Her kan du finde inspiration til bøger, film, spil, mobil-lir og hjemmesider. Du kan også se gakkede videoer, deltage i konkurrencer og anmelde dine yndlingsbøger, dine hadefilm eller det spil du er mest hardcore til.
  • Til dig fra os
    På bloggen ”Familie & børn” kan du læse om nye bøger, arrangementer eller bare se, hvad der sker på biblioteket lige nu.
    Se bloggen “Familie & børn”
  • Spil på biblioteket
    Er du vild med at spille kan du på biblioteket i Brædstrup spille X-box og på biblioteket i Horsens kan du spille enten Wii eller Playstation 3.
  • Leg i Bamses hus
    På Horsens Bibliotek har vi et legerum med forskellige legesager og der er plads til, at du kan spise din medbragte madpakke. Du kan også se om Bamse er hjemme, for vi er så heldige at Bamses hus står midt i børnebiblioteket.
  • PuslespilsbrikLegeteket
    Legeteket tilbyder udlån af pædagogisk legetøj til børn fra 0-7 år, der har brug for støtte og vejledning i deres udvikling. Legeteket er en samling af pædagogisk legetøj, sprogstimulerende materialer og sansemotoriske redskaber. Læs mere her
  • Her kan du låne:
    • børnebøger til børn i alle aldre
    • børne- og ungdomsfilm
    • spil
    • musik, noder og cd’er
    • lydbøger og historier indlæst på cd
    • sprogstimulerende materiale

Nyt fra Børnebiblioteket